Vejledning i brug af glidestykker

Glidestykkerne er nemme at placere. De kan anvendes som enkelt- eller dobbeltlag, afhængig af hvor stor glideeffekt man ønsker og hvilken forflytning man skal udføre. Det er altid en fordel at stykkerne er flade fremfor sammensyet til et rør, idet man så kan forflytte i to retninger uden at skulle dreje stykket. Det er vigtigt at stykket placeres under trykpunkterne og er stort nok til at nedsætte friktionen dér, men det skal ikke være større end nødvendigt. Teknikken er så at skubbe eller trække borgeren. Mulighederne er mange - kreativitet og samarbejde kan skabe funktionelle og individuelle løsninger. Da dugen sælges i metermål kan man selv, eller i samarbejde med ergo-/fysioterapeut, afklippe et stykke der passer præcis dér hvor man ønsker friktionen nedsat, f.eks under skulderblad eller hofte. Glidestykkerne fylder meget lidt og kan efter brug placeres under madrassen, så de kan anvendes igen senere.

OBS! Ved anvendelse skal man altid sikre sig at der ikke er glidefare.